Home > Travel > Dag 1 på vores Tour De Cascades.

Dag 1 på vores Tour De Cascades.

Så er tiden endelig kommet hvor vi vil vove os ude i det store amerikanske land. Sidste år gik så at sige al vores ferie på at tage til Danmark, og julen blev tilbragt i Whistler. Dejlige ferier, men vi må nok på det skammeligste indrømme at vi har forsømt at udforske det land vi er flyttet til.

Det må vi så gøre noget ved, så vi har besluttet os for at tage ud på et road trip. Bare en bette "svip-tur" på 3-4 dage rundt i Washington state. Hvorfor ikke andre steder? Fordi Washington state i sig selv indeholder nogen af de største modsætninger i natur og befolknings typer og tæthed, så man behøver ikke køre langt for at opleve noget stort.

Planen var køre tirsdag lige så snart vores TV var ankommet med fedEx. Men efter at have siddet og set tv’et blive kørt rundt i Los Angeles og omegn i 3 dage (hvor mange Fed Ex depoter har de egentligt dernede?) så bevægede TV’et sig endelig til Seattle i dag. Og jeg ringede så til dem for at høre hvornår det kom. Fandme om de så ikke indrømmede at det eneste der var ankommet var det tracking nummer jeg havde fået.. hvad fanden er så pointen i det tracking system, hvis ikke numrene følgerne pakkerne? Nå men anywho, vi bad så pænt FedEx om at holde på pakken – forudsat den rent faktisk ankommer – til vi kom hjem, for nu ville vi på ferie.

Så kl. 3 om eftermiddagen kunne vi endelig losse ungerne og pakkenellikerne ud i Audien og køre øst på. Første stop på turen hedder Yakima – ca 2 timers kørsel sydøst for Seattle. Men på den tur kommer man igennem nogen af de mest utrolige omskift i naturen at man dårligt kan tro det. Seattle er et hav af frodigt grøn og beviser til overflod hvorfor state bliver kaldt "The Evergreen State". Man skal dog ikke køre mere end en halv time før man begynder at køre op i bjergene (The Cascades) – og så kun yderligere 15 minutter før man er på det nærmeste skisportssted The Summit at Snoqualmie (i øvrigt alt sammen via en 2×4 sporet motorvej, only in the US of A :).

Derefter går det ned ad bakken og jo længere ned på den anden side man kommer, jo mere begynder det at ligne en ørken. Ikke en sandørken, men sådan en de viser i Western film, når ting skal se RIGTIG øde ud. Og på samme tid så er det også utroligt fascinerende, fo landskabe er smukt og vildt – ikke just et sted hvorman ønsker sig at få motorstop (her foretrækker familien stadig Autobahn omkring Strassbourg 🙂 ) Og så hist og her i dalene er der utroligt grønt og livligt fordi man kunstvander til den store guld medalje. Spændende natur. På blot 2 timer kom vi igennem det hele. Utroligt.

Jeg har prøvet at stykke et lille

sammen. jeg håber det giver lidt et indtrkyk af hvor det er henne i verden.

Nu vil jeg kravle ned i min motel seng og prøve at se om jeg kan indhente tøserne som allede i søvne planlægger at vække os før hanen galer herude på prærien…

PS: Billederne af det hele må i glæde jer til vi kommer hjem og vi gider tømme kameraet.

Advertisements
Categories: Travel
  1. No comments yet.
  1. No trackbacks yet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: