Home > Travel > Dag 2 på vores Tour De Cascades.

Dag 2 på vores Tour De Cascades.

Anden "etape" på turen gik fra Yakima til Columbia River Gorge. Yakima er en lille oase ude i den ørken-agtige del af staten øst for Cascade bjergene. Yakima har mange vægmalerier, og der bliver hele tiden tilføjet nye, så en lokal guide bog beskrev det som at folk besøgte Yakima ”just to watch paint dry” 🙂

Yakima er nu også kendt for andre ting. Der er mange vin marker derude, og faktisk dyrkes der i vidt omfang Hobs som jo bruges i ølbrygning. At tænke sig, vi er kommet helt hen til kilden til mangen en hovedpine 🙂 Byen er på 78000 indbyggere og på nuværende tidspunkt er over halvdelen af dem Latino (savner de mon Mexicos støv eller hvad). Yakima er også hjemsted for Yakama stammens reservat, så broderparten af den anden halvdel af indbyggerne er indianere.

Efter en morgenmad bestående af vafler, pandekager frugt og uhyrlige mængder flødeskum på pigernes morgenmad, så satte vi os i bilen og begav os af sted sydpå. Dagens tur gik væk fra de store interstate freeways via highways gennem forskellige bjergpas. Igen stod turen på nogle utrolige sanseindtryk, for ørkenens rå natur er simpelthen utrolig.

Vi kørte sydpå indtil vi stødte på The Columbia River Gorge. Det er flod kløften der danner statsgrænsen mellem Oregon og Washington. På kanten af ”The Gorge” ligger der en vingård kaldet Maryhill Winery med en SUPER udsigt over kløften. Det har de så også forstået at slå mønt på for de havde opbygget et stort amphiteather lige på kanten og de holdte konverter med nogen pænt store navne (bl.a. B. B. King i august). Vi holdte så en kort pause for at smage lidt på varerne, men det er altså svært at gå til vinsmagning samtidig med at ungerne forsøger at hærge forretningen. Nisa fandt bl.a. en bjørn af en hun som lå og slumrede og den hoppede hun op på uden forvarsel… Det blev den sjovt nok noget overrasket over, og jeg er lykkelig for at den ikke bed, for den fik i hvert fald et sjosk af de store.

”The Gorge” har megen historie omkring sig. Da det er den eneste lavlands passage igennem Cascade bjergene, så var der her at de første missioner til at udforske vejen til den amerikanske vestkyst kom igennem bjergene. Mest kendt af dem alle er Lewis & Clark som var udsendt af den amerikanske regering for at finde landvejen til Stillehavet. På Washington siden hedder den highway man kører på ”The Lewis & Clark highway.

Vi havde ikke nogen fast planer for hvor og hvornår vi skulle stoppe, så vi kørte til et vist punkt hvor vi vidst vi var næsten igennem The Gorge (som er forholdsvis lang). Derefter bad vi vores trofaste følgesvend GPS’en om at fortælle os hvor vi kan finde et sted at spise/sove. Det viste sig at vi bare lige skulle over på den anden side for der lå et motel i den gode (ikke dyre) ende. Broen vi kørte over hedder i øvrigt Bridge of the Gods og med det navn er der selvfølgelig en masse historier bag som i kan læse her.

Hotellet/motellet (ja jeg kan ikke skelne mellem dem) ligger på kanten af floden, dvs. super udsigt fra værelset. Der er pool, hottub og store dejlige værelser. Det kunne simpelthen ikke være bedre eller billigere. Vi skyndte os at iklæde os vores medbragte badetøj og få ungerne kylet i vandet. Her sidder vi så og skriver de sidste dele af beretningen om vores anden etape på vores Tour De Cascades.

Advertisements
Categories: Travel
  1. No comments yet.
  1. No trackbacks yet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: