Itinerary for our trip to Denmark

A very top-level schedule of our trip to Denmark.
Sunday July 4th – depart Seattle
Monday July 5th – Happy Birthday Judith – You landed in Denmark.
July 5th -> July 17 (saturday).  Staying in Alleroed…
July, 17 -> Sat July 24: Camping out in Juelsminde.
July 24 -> August 13 (Friday). Staying in Alleroed…
Aug 13 -> Aug. 18, Mt Pellier – france.. because nothing says “cooked” like the south of france in August.
Augst 20. Depart Denmark for Seattle.

 

Advertisement

North Cascade Loop – del 1

Saa er vi taget paa tur igen. Denne gang har vi lejet en Minivan sammen med Bos mor og far og vi tager ud paa turen der kaldes North Cascade Loop – med uret. Turen gaar nordpaa fra hvor vi bor via I-405/I-5. En time nordpaa koere vi saa oest paa ind I landet over bjergene, via Highway 20.

Vi startede turen kl 10.30 og har taget en raekke stop paa turen, naar vi syntes der var noget der var vaer at kigge paa. Og sandt skal siges saa har der vaeret meget at kigge paa med alle de flotte efteraars farver der har vaeret. Vi spiste en let picnic I Rockford State Park, stoppede ved floder hvor vi kiggede efter oerne og springene laks (vi saa ikke nogen, men vi forsoegte). Derefter koerte vi op I bjergene hvor vi bl.a. stoppede ved et visitor center der forklarede regionen og national parkens historie. Derfra var det op i bjergene ogkore op til Diablo Lake hvor der var en pragtful udsigt.

Derfra koerte vi videre op I passet, og naaese helt op I 4588 fods hoejde. Deroppe opdagede vi saa at det var begyndt at sne. Det var aligevel lidt af en overraskelse. Men der var jo kun faldet en sjat… troede vi. Da vi netop havde ramt passets hoejeste puntk, koerte vi over kammen og ind I skyggen, og med det samme begyndte bilens ABS bremser at skabe sig, fordi fvejen var overiset… Ganske spaendende naar vi elelrs kunne have vaeret roeget ud over bjerg siden. Paent skraemmende og der blegv ogsaa koert Ganske roligt til ned under sne graensen.

Efter snegraensen, saa vi den her fantasiske forvandling som nature viser naar man koerer fra vest til oest, for pludselig var vi inde I dette prairie agtige landskab som blev toerrere og toerrere pr.kilo meter vi koerte oestpaa. For foden af bjergene fandt vi saa byen Winthrop. Hvad kan man sige andet end Legoredo paa steoroider. En by sat op som vestern by (du ved saloon, sherif og hele svineriet). Spaendende.

Og saa troede vi at vi skulle finde et hotel/motel . Dem havde vi naermest vadet i paa den anden side af bjergene. Men der var faktisk naesten ingen. Saa vi skulle til at koere laengere end vi  egentligt havde planlagt. Men vi var heldige og naermst snuble over et da det begyndte at blive moerkt. Hyggeligt lille sted hvor vi nu sidder og nyder en oel paa vaerelset. Den tilknyttede restaurant havde nemlig ikke faaet sin spiritus bevilling, saa vi maatte koere ned I den lokale ‘general store” og hente nogen pils og lidt roedvin. Spoejs oplevelse, men en hyggelig dag med masser af visuelle oplevelser.  Billeder foelger naar vi vender hjem igen.

Dagstur til Leavenworth

Nu er farmor ankommet i onsdags, og så tænkte vi at det kunne være hyggeligt med en tur til Leavenworth i weekenden. Det er en overkommelig tur i bilen, ca. 2 timer hver vej og da det er sådan en flot køretur, så flyver turen som regel af sted.

Leavenworth er den her pudsige by, hvor den 1950-60’erne beslutede sig forat gøre byen til en turist attraktion og lave al ting i Bayersk alpestil. Mægtigt skæg tanke, og det giver en masse pudsige ting at kigge på. Men derudover må en hver bayersk by med respekt for sig selv jo fejre “Oktoberfest” og det sker samtidig med at efterårsløvet står i de flotteste farver, ja så er det bare med at komme afsted.

Det skader jo heller ikke at de har bedre vejr på den anden side af bjergen. Og i går var det spektakulær smukt høj blå himmel, 15 grader og weiss-bier til frokost.

Probst

Sikke da en weekend

Pyha man kan blive helt forpustet efter sådan weekend. Lørdag skulle vi et smut til Leavenworth som ligger omme på den anden side af Cascade bjergene. Det er en lille køretur via I-90 over Snoqualmie Pass på lidt over 2 timer. The Summit at Snoqualmie er et af de mange små skisportsteder som man finder i området, og det var fuldkommen afsvedet efter sommeren. Og om ca. 3 uger er det meningen at løjperne åbner igen når sneen er kommet. Det skifter sku hurtigt herovre.

Men ellers var det en super køretur. Bladene på træerne viser sig i de smukkeste efterårsfarver, og da vejret var 100% ok, uden en sky på den klare blå himmel. Så der var mulighed for at tage en masse gode billeder – hvilket vi så gjorde fra bilen da vi skulle nå en frokost aftale derovre.

Byen Leavenworth er et helt stykke i sig selv. Laevenworth er alpernes svar på Solvang. en lille by hvor alle bygningnerne er lavet så de falder i en alpe/tyroler stil…. Og så tilsat en del amerikansk mangel på fornemmelse for hvornår “nok er nok”. Resultater var en 110% overdrevet alpe-turistfælde. Byen er sådan fordi en gang for X år siden ophørte byen med at have en stærkt træindustri, og da byrådet så skulle finde på hvad man skulle gøre for at holde liv i byen valgte man at satse på turismen. Og det satser man så fuldkommen på. Underholdende resultat men ikke et sted jeg gad og bio. Man er sgu nok tvunget til at male alle de der små krummelyrer træudskæringer hver sommer. føj da 😀

Nå men formålet med at tage derud var at hygge os sammen med Dan, Julie, Catherine & Lachlan. Det gjorde vi så. Vi fik set en jule forretning (rart nok at kunne købe julepynt i shorts og t-shirt). vi fik spist noget würst og saukraut til frokost, med den obligatoriske Weisbier. Og så fik ungerne hoppet i en hoppeborg på Lachlan. han var for lille, men har var den bedst udklædte af børnene. Hans bedste forældre havde købt ham et rigtig sæt Lederhosen, så han faldt helt perferkt ind i bybilledet.

Han er da mega kær – ham til højre 😉

Nå men den eneste måde vi kunne logge ungerne ud af hoppeborgen var ved at invitere dem på en is, så vi fik en mega lækker is, men så var der også ro hele vejen hjem.

Hjemturen valgte vi så at tage over Stevens Pass, så jeg fik en chance for at snuse til det andet ski sportsted på turen. Dvs. snuse er så meget sagt eftersom vi kørte forbi med 50 mph, men så kan man da sige man har været der ;).

Mere om søndagens oplevelser når jeg får tiden til at skrive om det. I mellem tiden kan i jo nyde billederne fra turen.

Seattle Zoo

Løradg d. 8. september, var vejret dejligt, så vi valgte at tage en tur i Seattle Zoo sammen med Dan, Julie,  Catherine & Lachlan.

Zoo her er meget anderledes end Københavns Zoo som vi besøgte under vores Danmarks besøg i August. Dels er den mere moderne, dels har de lavet den rigtig spændende med at man går rundt i små gange som om man går i en jungle (i jungle delen altså 🙂

Derudover har de et stort tema område, som i år er lavet til den afrikanske savanne. Her tog børnene kraftigt teten fordi de skulle ned og se "fanten" (Nisa kan ikke sige elefant endnu). Det var et stor hit for Nisa. Bla. også fordi hun måtte se de fra Fars skuldre.

Jeg tror bestemt at elefanterne er blevet en favorit blandt ungerne, men Girafferne var nu også spændende.. selvom Nisa hvis havde misforstået noget, for hun skreg i hvertfald "horsy" da hun opdagede den første giraf :-).

Derudover var der også mange andre spændende dyr og sjove situationer som vi har taget billeder af. Dem kan du se ovre ved fotoalbum-delen af denne siden.

Spooky but legal weather

So, ever since I receive my license, I of course have wanted to take my family flying. They have had to listen to me rave about how great it was to fly and how much fun I was having, so I was really eager to share it with them. Unfortunately, work vacation and the need for learning to fly a 4-person airplane has gotten in the way, but those obstacles are now out of the way. Judith and I thought that it would be good first to test how she would feel about it. She get’s airsick so easily. She didn’t need to have the extra task of keeping the backseat terrorist in check while fighting down nausea.

Unfortunately, the weather is slowly degrading (it is a regular fall unlike last year), so while I have learned to fly in mostly under near perfect conditions, I now have to plan for the weather changes. Sunday we had to cancel due to low clouds at Roskilde, and the weather report for Monday threatened with bad visibility and a chance of misty fog. Well – for once we had an airplane, and the kids were “parked” with the grandma, so we thought we’d at least go to the airport and try.

As promised it was misty, but not below the minimum values (actually a bit above), so we thought we’d give it a try. In a sense that wasn’t the best decision I made that entire day. The best decision I made was to remember to turn on the GPS, because shortly after take-off (at 500) we hit a very thing layer of low clouds (Few 005) . No problem to pass through them, but looking back over my should I saw that combined wit the mist they COMPLETELY obscured the airport – I couldn’t see it.. Amazing! So I turn right to a northbound direction (They we’re using right hand traffic that day). I have to since I was supposed to leave the airspace via Store Valby, but If I were to descend back down again, I could just do a normal traffic circle and request immediate descend. But even though I was practically passing the threshold of Runway 11 where there should be tons of lights, I only managed to spot it when I passed right over the threshold. Actually it was Judith who spotted the runway – good job dear!

Well – we were airborne and we were above those damn annoying clouds anyway, so the damage was done, and we could see that the low clouds were only present right over the airport (it figures!), so we tried to go sight seeing. Of course we realized that we weren’t really going to be able to see anything, but the trip was mostly also to figure out if Judith could even stand flying in a small airplane. She get’s airsick in the car just by passing a speedbump, so we wanted to see how she would do in the airplane. So we changed our plans just to fly counterclock wise around the airspace, so that I could re-enter from the west. I had heard on the radio that the IR students were practicing their instrument approaches on runway 11, because the wind were favorably and it has the ILS system. And I have had rudimentary training in instrument flying, so I thought this would be a GREAT (and necessary) tool for getting back down. So by using all available means (localizers, ILS and GPS) it wasn’t really hard to –reenter the airspace. But it was Really spooky, since While I have done ILS training, this time I couldn’t rip off my training goggles or rely on an instructor to save my ass – his was the real deal. But I think I passed with flying colors. I flew the ILS approach as I should and at around 2 miles out, I spotted the run way lights and landed softly and nicely. I felt pretty good for doing this. I mean, it is nice to know that you have the skills to deal with these kinds of situations, should they come up unexpected.