Archive
Danmark nakkede Portugal :)
Sommer koncert i Pine Lake Park
Sæson afslutning på Laras ballet hold
Så er forårs sæsonnen afsluttet på Laras gymnastik/ballet hold. De afsluttede med en opvisning hvor forældrene kunne komme ind og kigge på. Det blev der en række billeder ud af.
Tax season
Puha.. Det er sådan cirka det ord der farer igennem hovedet på mig når vi når til tiden hvor man skal lave sin skat.
Det var ikke noget jeg som sådan frygtede i Danmark. Der har man jo ligesom lært nogen ting over årene, og man får utrolig meget hjælp i form af den forudfyldte selvangivelse. Det gør man ikke her. På trods af at firmaer banker osv., er forpligtet til at indberette nogenlunde de samme data som i Danmark, så har myndighederne herovre ikke tænkt sig at være lige så hjælpsomme. Her ska’l man da lige indberette alle de samme ting en gang til selv. Man skal jo lige have chancen for at kvaje sig eller indberette noget de andre havde glemt .. Hvem var det der sagde "Tillid er godt, kontrol er bedre, ransagning virker"?
Nå, egentligt burde jeg ikke brokke mig. Microsoft har da heldigvis betalt for At KMG forbereder alt skatte materialet for os (vi skal bare skrive under og sende det ind). Meeen der var nu lige en del information der skulle opsamles.. Det tog faktisk 2+3 dages fuld arbejdet bare at grave alle detaljerne frem… især alt hvad der drejede sig om aktier i forbindelse med udflytning var en kilde til et par grå hår hist og her.
Men det er da heldigvis bag os nu. Og resultatet er også ganske tilfredsstillende. Vi skal havde noget der ligner 5600 Dollars tilbage i skat.. Det reder sommerferien og et par flyveture og noget opsparing… nice!
Det regner..
Julen 2007
Forholdsvis kort tid efter at Bodil tog hjem igen, var det så tid til at modtage gæster igen. Bos familie skulle på besøg over julen, og anden juledage skulle vi så alle tage samen op til Whistler og nyde skiferien sammen. Det var i hvert fald planen….
Malene, Christian og Jonas kom fredag d. 21. Ikke overraskende havde den lille supermand lidt svær ved at få indstillet sit indre ur, så den første nat var der en del sang i gaden fra ham. Lara og Nisa havde det på nøjagtig samme måde den første gang vi fløj herover, så den første nat er hår. Og den kommer oven på et ekstra langt døgn med ekstra lidt søvn… Bistert.
Søndag d. 23. ankom mor og far så. De havde haft en god tur fra Montpellier. inklusiv et stop i Paris da ingen endnu har vurderet det hensigtsmæssigt at flyve direkte fra Montpellier til Seattle. Desværre fik deres kufferter mere ud af juledagene i Paris en mor og far gjorde, de kom i hvert fald ikke med den samme flyver, så bedsteforældrene ankom til Seattle nærmest uden underbukser og julegaver. Men hvad gør det, når bare man var glade for at se hinanden.
D. 24. var det så meningen vi skulle fejre jul. Vi havde en plan om at kombinere dansk og amerikanske jul, så vi fejrede d. 24. om aftenen. Men på den måde hvor de voksne også kunne nyde hinandens selskab mens ungerne kunne åbne et par af deres gaver. Så meget for planer. D. 24. endte med at blive den mest alternative jul i familiens historie.
Dels skrantede flere af familiens medlemmer (Lara kastede op, Malene og Christian var ej heller oven på). Mor gik og gøede lidt (hun var ved at tage tilløb). En del af gaverne ville først ankomme d. 25. om aftenen. Juleænderne var frostsne længere end de burde have været (jeg troede at købe "fresh duck" betød at de ikke var frosne ved levering ligesom jeg havde bedt om dets men der tog jeg fejl.
Så imod stigende odds om at kunne gennemføre en traditionel julemiddag d. 24. om aftenen, så tog vi en beslutning om at julen skulle holdes d. 25. så vi ikke slog os ihjel med stress d. 24. God beslutning, og vi fik det faktisk rigtig hyggeligt alligevel. Vi nåede sågar at spise pizza juleaftensdag uden at det ødelagde nogens jul (andemiddagen skulle jo nu gemmes) – Se den var nok ej gået derhjemme (only in America 🙂 ). Men jeg tror vi klart fik vist at det handler først og fremmest om at være samen og have det rart end det gælder om at følge traditionerne.
Vi fik afholdt julen, (med lidt forsinkelse), men desværre så opstod der problemer. Mors Bronkitis var begyndt at skabe sig, så vi havde besøgt vores familie læge d. 24. det holdt sygdommen stangen hen over julen, men d. 26. da vi skulle tage af sted til Whistler, så var den gal. Mor var ikke i stand til at komme op og af sted og måtte i stedet tilbringe d. 26. på den lokale skadestue hvor hun skulle røntgenfotograferes og fik konstateret lungebetændelse. Rigtig rigtig ærgerligt (og ej heller helt gratis pga. Forsikrings issues).
Tvunget af mors sygdom var vi så nød til at dele os op. Mor og far blev hjemme i Sammamish mens vi andre tog på ski. Men nu er den her pos vist ved at gro ud af sin egen skotøjs æske, så jeg tror jeg vil gemme beretningen om skiferien til en anden god gang!
Præ-juleræs-fortælling
Så er det da vist ved at være et stykke tid siden jeg har skrevet sidst. Men vi har fanden fiseme også haft travlt siden min sidste post.
Sidst i November ankom Bodil (Judiths mor). Den slags starter jo stresset en del før ankomsten. Der er jo et hus der skal klargøres så det kan tåle at blive fremvist – det er jo selvfølgleig mest Judith der tog det slæb, men for mit vedkmmende gik ikke alt op i arbejde. Jeg brugte temmelig meget tid på at få købt vores bil nr. 2. en Honda Civic fra 1996.
Nå, men Bodil ankom, og det var vi allesammen meget glade for. Ungerne var super lykkelige over at se mormor, og Judith var vist også rigtig glad for at kunne "hænge lidt ud" med sin mor 🙂 Personligt har jeg altid den opfattelse af den slags events – i modsætningen til mine bardomsforventninger – ikke medfører øget personlig service eller en stigning i antallet af ting der bliver gennemført… Tværtimod. Men det er nok bare et godt tegn på at de rigtigt hyggede sig og det er jo fint. Og så brugte de selvfølgelig også en del tid på at shoppe julegaver. Ak ja, kontokortet glødede om kap med ungernes vinterkinder.
Nå men Bodil blev til og med Laras fødselsdag d. 9/12, og det var en stor dag. Nu drukner ungerne jo allerede gaver i december fordi de får kalendergaver. Det forhindrer jo dem ikke i at kræve og få en ordentligt dynge ekstra til fødselsdagen. Udover de bjærge af lyserøde prinsesse ting, så blev der også plads til ting af mere varig glæde. Vi havde købt en høj seng m. indbygget skrivebord. Den samlede vi fra kl 9. aftenen før. det varede til kl. .lidt over midnat, og det gjorde AVS i den gamle ryg. Men samlet blev den da. Imens havde vi parkeret ungerne nede hos mor mor så vi kunne arbejde uden at vække tøserne..
Næste morgen stod vi op og holdt det sædvanlige gaveorgie. Det er lidt ligesom at varme op til juleaften. Pakke-op musklerne bliver klargjort – ihvertfald for hovedpersonen.
2 dage efter Laras fødselsdag sagde vi så farvel til Bodil for denne gang. Hun kommer igen sidst i april og hun har lovet at tage morfar med denne gang 🙂
Derefter fik vi lige lidt over en uge til at komme os i, inden de næste hold gæster dukkede op til jul. Men det vil jeg gemme til en anden post.
Et skridt for menneskeheden!
Nu begynder det at gå rigtig stærkt for mit kære gudbarn Jonas – hans aktionsradius forøges for hver mail vi får fra familien Tolderlund i "The Bronx". Så jeg synes lige jeg også vil dele denne lille video med jer.
Hvis du har problemer med at se denne e-mail, skal du kopiere og indsætte følgende i din browser:
http://picasaweb.google.com/LundTolderlund/EtSkridtForMenneskeheden?authkey=W5dkPXsCiVY
I dag er det Nisas 2 års fødselsdag.
Hurra hurra hurra.
Da et endelig lykkedes at få larmet nok til at vække mor og far (kl 8) var det tid tl at stå op og fejre Nisas 2 års dag. Det gør vi i vores familie ved at starte dagen med et fødselsdags måltid, hvor fødselsdagsbarnet til sidst åbne gaver.
Vi har de sidste par dage modtaget fødselsdagsgaver fra begge sæt bedsteforældre, og med det der var fra Mor og far, så kan i se at der var nok papir at rive i stykker. Nisa fik blandt andet malebøger, Dvd’er (Bambi og Jungle dyret Hugo), sjippetov (det fik Lara også), en CD/radio (til værelset) og en gyngehest (der kan sige lyde… fy for s…).
I eftermiddag skal vi have fødselsdags gæster. Vi får besøg af familien fra Everett, naboerne og Ole og Gitte m. børn. Så det bliver en helt fin lille fest, og lur mig om hun ikke får endnu flere lege ting der? Vi skal have de obligatoriske boler og kakao, og Naboen (Maureen) har lovet at hun vil bage en kage til Nisa. Rigtig sødt af hende.
Men inden eftermiddagens gæster ankommer måtte vi hellere lægge Nisa til hendes lur, hvilket hun ikke var særlig tilfreds med. Så hun valgte sin 2 års fødselsdag til at lære at kravle ud af sengen. Gud ved vor meget vi kommer til at savne det at vi vidste hvor vi havde henne hende? 😉