Archive
Icelandair til Koebenhavn
Saa ser det ud som om der er nogen der har indset at SAS har skudt sig selv i foden (igen). Jeg tror faktisk IcelandAir har fat i den lange ende. Ok, vi slipper ikke for et stop, men jeg kan nemt forestille mig at de kan lave den hurtigsteflyvning mellem Seattle og CPH…
Quote
SAS flyver ikke laengere til Seattle efter d. 31. Juli :-(
Det her er fandme en skod nyhed!
Quote
Talking about Travel | SAS to end Seattle flights on July 31 | Seattle Times Newspaper
Scandinavian Airlines (SAS) will end its nonstop service between Seattle and Copenhagen on July 31, earlier than previously announced.SAS said in February that it would stop flying the route late in 2009 or early in 2010, saying it has been "severely affected by the current recession.
""We regret that this date is earlier than first communicated," said spokesman Jorgen Holme.
SAS has flown the route for 42 years. It carried 137,000 passengers trough Seattle-Tacoma International Airport last year, 4.7 percent of the airport’s international traffic.
SAS will continue flying between Chicago, Washington D.C. and Newark. Customers booked on the Seattle/Copenhagen route can be re-booked or obtain a refund, the airline said.
Mere information fra epn.dk:
http://epn.dk/brancher/transport/luft/article1628776.ece
Det er maaske ikke slut for den direkte flyver fra CPH til Seattle
Ok, maaske er det ikke permanent slut med den direkte rute til Seattle fra Koebenhavn. Tilsyneladende er der kommet yderligere oplysninger paa bordet..
Vi krydser fingre…
Citat fra Standby.dk – The Scandinavian Travel Trade Journal
SAS’ rute mellem København og Seattle holder vinterpause, men der er ikke truffet beslutning om at nedlægge ruten Det var Ritzaus Bureau, der med websiden travelbroker.dk som kilde, i morges kunne fortælle at SAS har besluttet helt at nedlægge ruten mellem København og Seattle. Men ifølge Stand By’s kilder er det ikke tilfældet.Derimod har SAS besluttet at stille ruten i bero i den kommende vintersæson, således at SK937/938 ikke flyves fra oktober 2009 til marts 2010. Den klassisk Seattle-rute er en af SAS’s ældste oversøiske ruter, og har eksisteret i 40 år.
Den direkte rute fra CPH til Seattle lukker til naeste vinter :-(
I SAS går det jo ikke for godt, og det kommer desværre til at gå ud over os. Her et lille klip af en udtalelse fra SAS:
How will SAS transatlantic network be affected?
Our Seattle to Copenhagen route (SK938/937) will regrettably cease to operate during the Winter 2009/10 program. The timing will be communicated when a final date has been set. We will continue to offer smooth connections from both Seattle and US West Coast via our gateways in Chicago, Newark and Washington DC.
Så til jer der kunne drømme om at komme over og besøge os, så kan det godt betale sig at få fingeren ud og komme herover.
Vi kan især anbefale periode efter sommer højsæssonen (fra ca., midt august) hvor priserne bliver billige, der er vejret stadig super herovre.
PS: Ja vi vil MEGET gerne have gæster 😉
Sidste etape på Tour De Cascades
Torsdag var dagen for vores sidste etape. Vi er generelt gode til at udnytte at vi ikke skal være checke ud fra hotellet før hen mod frokosten. Sagt på en anden måde så forsøger vi at sove så længe som de knæhøje vækkeure vil lade os, og så summer vi rundt i zombie tilstand et par timer før vi kan tage os sammen og komme af sted. Så vi tog os tiden til at vågne i det tempo vi kunne slippe af sted med (ungerne vågner jo uanset hvad). Vi nød vores morgenmad og hotellets super udsigt i fred og ro og nåede lige at snige os ud fra værelserne inden de kylede os ud kl. 12 J
Dagen tur gik videre ud af "The Gorge" hvorfra vi lige snitter udkanten af Portland, Oregon og så drejer nordpå. Bortset fra et hurtigt pit-stop i området kaldet "Battleground" nord for Portland, så gik turen nordpå via den store I-5 interstate, op til exit 49 mod Mt. St. Helens. Mt. St. Helens er kendt for dens enorme udbrud d. 1. Maj 1980 som totalt forandrede landskabet i det sydlige Washington. Vores plan var at vi ville besøge deres Visitor center som ligger forholdsvis tæt på motorvejen, og derefter køre de sidste 30-40 miles op til bjerget selv. Desværre viste vejret sig fra den kedelig side med overskyet i 2500 fod, hvilket gør det svært at se den interessante del af bjerget og da det var ved at blive så sent at vi ville komme sent hjem hvis vi kørte til bjerget, så valgte vi altså at gemme denne tur til en anden god gang. Visitor centret var bestemt også så godt at vi lærte en masse om denne del af statens fortid. Det kan bestemt godt anbefales.
Men som sagt, så vendte vi så næserne hjemad. Her lærte vi så at trafikken torsdag eftermiddag/aften omkring statens hovedstad Olympia ikke sådan er til at spøge med. Og lige så snart man er igennem Olympia, ja så kører I-5 igennem en (stuhr) militær base Fort Lewis og af uransagelige årsager gik trafikken også i ged der. Men det må man jo bare tage med.
Vi er stille og roligt gået i gang med at lægge billeder op fra turen her. Der var mange RIGTIG flotte ting på turen, så der vi komme flere når vi får sorteret lidt mere i dem.
Dag 2 på vores Tour De Cascades.
Anden "etape" på turen gik fra Yakima til Columbia River Gorge. Yakima er en lille oase ude i den ørken-agtige del af staten øst for Cascade bjergene. Yakima har mange vægmalerier, og der bliver hele tiden tilføjet nye, så en lokal guide bog beskrev det som at folk besøgte Yakima ”just to watch paint dry” 🙂
Yakima er nu også kendt for andre ting. Der er mange vin marker derude, og faktisk dyrkes der i vidt omfang Hobs som jo bruges i ølbrygning. At tænke sig, vi er kommet helt hen til kilden til mangen en hovedpine 🙂 Byen er på 78000 indbyggere og på nuværende tidspunkt er over halvdelen af dem Latino (savner de mon Mexicos støv eller hvad). Yakima er også hjemsted for Yakama stammens reservat, så broderparten af den anden halvdel af indbyggerne er indianere.
Efter en morgenmad bestående af vafler, pandekager frugt og uhyrlige mængder flødeskum på pigernes morgenmad, så satte vi os i bilen og begav os af sted sydpå. Dagens tur gik væk fra de store interstate freeways via highways gennem forskellige bjergpas. Igen stod turen på nogle utrolige sanseindtryk, for ørkenens rå natur er simpelthen utrolig.
Vi kørte sydpå indtil vi stødte på The Columbia River Gorge. Det er flod kløften der danner statsgrænsen mellem Oregon og Washington. På kanten af ”The Gorge” ligger der en vingård kaldet Maryhill Winery med en SUPER udsigt over kløften. Det har de så også forstået at slå mønt på for de havde opbygget et stort amphiteather lige på kanten og de holdte konverter med nogen pænt store navne (bl.a. B. B. King i august). Vi holdte så en kort pause for at smage lidt på varerne, men det er altså svært at gå til vinsmagning samtidig med at ungerne forsøger at hærge forretningen. Nisa fandt bl.a. en bjørn af en hun som lå og slumrede og den hoppede hun op på uden forvarsel… Det blev den sjovt nok noget overrasket over, og jeg er lykkelig for at den ikke bed, for den fik i hvert fald et sjosk af de store.
”The Gorge” har megen historie omkring sig. Da det er den eneste lavlands passage igennem Cascade bjergene, så var der her at de første missioner til at udforske vejen til den amerikanske vestkyst kom igennem bjergene. Mest kendt af dem alle er Lewis & Clark som var udsendt af den amerikanske regering for at finde landvejen til Stillehavet. På Washington siden hedder den highway man kører på ”The Lewis & Clark highway.
Vi havde ikke nogen fast planer for hvor og hvornår vi skulle stoppe, så vi kørte til et vist punkt hvor vi vidst vi var næsten igennem The Gorge (som er forholdsvis lang). Derefter bad vi vores trofaste følgesvend GPS’en om at fortælle os hvor vi kan finde et sted at spise/sove. Det viste sig at vi bare lige skulle over på den anden side for der lå et motel i den gode (ikke dyre) ende. Broen vi kørte over hedder i øvrigt Bridge of the Gods og med det navn er der selvfølgelig en masse historier bag som i kan læse her.
Hotellet/motellet (ja jeg kan ikke skelne mellem dem) ligger på kanten af floden, dvs. super udsigt fra værelset. Der er pool, hottub og store dejlige værelser. Det kunne simpelthen ikke være bedre eller billigere. Vi skyndte os at iklæde os vores medbragte badetøj og få ungerne kylet i vandet. Her sidder vi så og skriver de sidste dele af beretningen om vores anden etape på vores Tour De Cascades.
Dag 1 på vores Tour De Cascades.
Så er tiden endelig kommet hvor vi vil vove os ude i det store amerikanske land. Sidste år gik så at sige al vores ferie på at tage til Danmark, og julen blev tilbragt i Whistler. Dejlige ferier, men vi må nok på det skammeligste indrømme at vi har forsømt at udforske det land vi er flyttet til.
Det må vi så gøre noget ved, så vi har besluttet os for at tage ud på et road trip. Bare en bette "svip-tur" på 3-4 dage rundt i Washington state. Hvorfor ikke andre steder? Fordi Washington state i sig selv indeholder nogen af de største modsætninger i natur og befolknings typer og tæthed, så man behøver ikke køre langt for at opleve noget stort.
Planen var køre tirsdag lige så snart vores TV var ankommet med fedEx. Men efter at have siddet og set tv’et blive kørt rundt i Los Angeles og omegn i 3 dage (hvor mange Fed Ex depoter har de egentligt dernede?) så bevægede TV’et sig endelig til Seattle i dag. Og jeg ringede så til dem for at høre hvornår det kom. Fandme om de så ikke indrømmede at det eneste der var ankommet var det tracking nummer jeg havde fået.. hvad fanden er så pointen i det tracking system, hvis ikke numrene følgerne pakkerne? Nå men anywho, vi bad så pænt FedEx om at holde på pakken – forudsat den rent faktisk ankommer – til vi kom hjem, for nu ville vi på ferie.
Så kl. 3 om eftermiddagen kunne vi endelig losse ungerne og pakkenellikerne ud i Audien og køre øst på. Første stop på turen hedder Yakima – ca 2 timers kørsel sydøst for Seattle. Men på den tur kommer man igennem nogen af de mest utrolige omskift i naturen at man dårligt kan tro det. Seattle er et hav af frodigt grøn og beviser til overflod hvorfor state bliver kaldt "The Evergreen State". Man skal dog ikke køre mere end en halv time før man begynder at køre op i bjergene (The Cascades) – og så kun yderligere 15 minutter før man er på det nærmeste skisportssted The Summit at Snoqualmie (i øvrigt alt sammen via en 2×4 sporet motorvej, only in the US of A :).
Derefter går det ned ad bakken og jo længere ned på den anden side man kommer, jo mere begynder det at ligne en ørken. Ikke en sandørken, men sådan en de viser i Western film, når ting skal se RIGTIG øde ud. Og på samme tid så er det også utroligt fascinerende, fo landskabe er smukt og vildt – ikke just et sted hvorman ønsker sig at få motorstop (her foretrækker familien stadig Autobahn omkring Strassbourg 🙂 ) Og så hist og her i dalene er der utroligt grønt og livligt fordi man kunstvander til den store guld medalje. Spændende natur. På blot 2 timer kom vi igennem det hele. Utroligt.
Jeg har prøvet at stykke et lille
sammen. jeg håber det giver lidt et indtrkyk af hvor det er henne i verden.
Nu vil jeg kravle ned i min motel seng og prøve at se om jeg kan indhente tøserne som allede i søvne planlægger at vække os før hanen galer herude på prærien…
PS: Billederne af det hele må i glæde jer til vi kommer hjem og vi gider tømme kameraet.
Lara på ski.
Da vi var i Whistler, var Lara på ski for første gang. Hun var i skiskole i alt 3 dage (med pauser) og det gik rigtig godt.
Vi havde før turen fået nys om at en dansk pige – Amalie – som var barnebarn af mors veninde Bette (talk about a small world) skulle være skiskole lærer for små børn. Hun hjalp os med at få Lara placeret i den rigtige gruppe som hun underviste, og det tror jeg gjorde det en del nemmere for Lara at der var en dansker (faktisk var der også en anden dansk pige på Laras alder).
Nå men ud over at Lara fik lært at "lave Pizza" (hed at stå-i-plov da jeg var knæt i sidste år tusinde og Pomfritter (paralelle ski – ved ikke om det inkluderer drej) og falde påa måsen og lave en masse snow-angels. Derudover fik de tage nogle skifotos og de blev super gode. her er de:
Lara ude i den skønne puddersne. Faderen er PAVE-stolt!
Gruppe billedet. Gud ved om hun står i midten fordi lærerinden skal holde hende i ørerne? 🙂
Bo Brogård Lund, Judith, Lara & Nisa Thomasberg 